Levende indhold i virksomheders trykte og digitale medier
Med en retoriker, en app-udvikler, en journalist og en kommunikationskvinde om bord kan vi tilbyde en farverig kommunikations-pallette: skarpe interviews, levende reportager og nyheder, der fanger målgruppen med et snuptag.

Effektiv kommunikation med kunde- og medarbejderblade
Papirmedierne lever stadig og har det godt. Måske fordi det i dag føles ekstra eksklusivt at få et trykt magasin i hånden: den velskrevne tekst og de gode billeder, der er sammensat i et læsevenligt layout. Vi har mange års erfaring med magasinproduktion og kan tilbyde både journalistik, foto og layout.

Få din egen radiokanal og tal til dine kunder og medarbejdere
Har du medarbejdere, der er meget på farten? Vi kan udvikle radioudsendelser, som giver dine medarbejdere mulighed for at bruge alle deres arbejdsminutter effektivt – også når de sidder i bilen. Radio-appen kan være en god kanal for intern kommunikation, fx om resultater i virksomheden, strategier, interview med kunder og ansatte, jubilæums-historier, gode råd m.m. Vi kan tilbyde radiointerviews, reportager, speaks – eller hele udsendelser om din virksomhed og dine produkter. Hør mere om, hvorfor vi elsker radio i denne podcast.

Fortæl dine historier med levende billeder
Har du brug for instruktions-videoer til dine ansatte eller dine kunder, en kort profilfilm, et interview eller en nyhedsvideo til fx intern kommunikation? Video er en af de mest brugte medier på de sociale medier og online, og det er der en god grund til: de er nærværende, vedkommende, lette at forstå og de kan skabe identifikation! Vi kan tilbyde idéudvikling, optagelser, redigering, speak og musik. Vi har fx lavet denne video for Frode Laursen.

Brugervenlige apps med alt dit indhold
Vi har specialiseret os i at udvikle brugervenlige apps. Her kan du samle vigtig viden, guides, videoer eller podcasts på et tidssvarende medie, som dine ansatte og dine kunder altid har lige ved hånden. Se fx denne web-guide, som vi har lavet for G4S Security Services A/S.